Hvorfor er Safe-Con sponsorer?

Det er vi for at komme mobning og ensomhed til livs.

I Safe-Con agerer vi som sponsorer for at afhjælpe mobning og ensomhed.
I dags Danmark bliver ca. hver 20. barn mobbet iflg. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
For børn der bliver udsat for mobning, kan det give store følgevirkninger, såsom øget risiko for ensomhed, ledighed på sigt og forhøjet selvmordsrisiko.
Som sponsorer vil vi gøre et aktivt forsøg, på at give børn og unge der føler sig udenfor fællesskabet og oplever ensomhed, muligheden for at blive en del af kammeratskabet og de sociale aktiviteter.

Vi, i Safe-Con, tror på at børn og unge skal have de bedste forudsætninger for fremtiden, og vi tror fremgangsmåden er at skabe tryghed og trivsel for alle og enhver.

Lyt til sangen om mobning her

Fodboldsarrangement i sommeren 2021 med storskærme

Det var et par super dage hvor vi sørgede for storskærm til to kampe mod Rusland og Wales på Marienlyst plænen. Børnene hyggede og de voksne råbte og drak fadbamser…. Præcis som det skal være.

Vi havde et par super dage i fællesskabets tegn.

Fodboldskole Boldklubben Marienlyst

Det er med store smil på læben at vi igen i år har muligheden for at støtte fodboldskolerne i ugerne 26 & 31 i Boldklubben Marienlyst. To uger med grin, glæde og sammenhold er en stor del af Safe-Con.
Vi ser derfor meget frem til at se alle drenge og piger rende rundt på Boldklubben Marienlysts baner, hvor trivsel kombineret med fodboldtræning er i højsædet.

U10-hyggeaften på Marienlyst

Som fortsættelse af vores strategi på at lægge fokus på børn og unges trivsel, sponserede Safe-Con hyggeaften med aktiviteter, pizza, popcorn og film på storskærm på Boldklubben Marienlysts anlæg for BM U10. BM U10 spillerne mødte ind til en sjov og spændende aften med fysisk leg og spil med bold fra start og popcorn samt pizza til alle deltagere efter. Dertil var der planlagt film på storskærm til børn og unge, hvor de kunne hygge sig blandt hinanden og skabe tættere bånd – i mellemtiden kunne de voksne hygge sig med vinsmagning og tapas.

Ideen med hele aftenen var fokus på relationer mellem børnene og dem de snakker mindst med.  Det var ligeledes hensigten, at forældre tilbragte tid sammen og på den måde støttede op om legeaftalerne med andre børn udenfor den normale omgangskreds.

Det glæder os, at en aften som denne, medvirker til at børn og unge kan komme tættere på hinanden og skabe nye samt tættere kammeratskaber, så børn ikke føler sig udskilt fra fællesskabet og dermed får følelsen af ensomhed.

Haderslev Cup 2020

Som en del af Safe-Cons strategi med at ligge fokus på børn og unges trivsel og skabelse af relationer på kryds og tværs, sponserer Safe-Con en fodboldtur fra U10 – U15 for Boldklubben Marienlysts fodboldglade drenge og piger i pinsen, 29 – 31. maj 2020, i Haderslev til Haderslev Cup. Vi ved hvor vigtigt fællesskab, samhørighed og glæde er og vi er stolte over, at kunne bidrage, ved at give over 100 børn og unge muligheden for at tage afsted på tur.

Når man tager afsted på tur sammen i ens fodboldtøj, når man repræsenterer sin fodboldklub, opstår særlige forhold der skaber tætte og stærke bånd for livet.

Vi glæder os til at give en fantastisk oplevelse til børn og unge i samarbejde med Boldklubben Marienlysts frivillige kræfter.

Knæk Cancer

Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 42 danskere livet.

I dag lever knap 294.000 danskere med en kræftdiagnose. Den gode nyhed er, at flertallet overlever kræften. Men vi vil gerne sætte barren lidt højere. Færre skal få kræft, og flere skal overleve.

En fælles indsats for at knække cancer

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Vi kan ikke udrette mirakler – men vi vil prøve.

Derfor handler en hel uge om to ting: Oplysning og indsamling. Oplysning om sygdom og helbredelse, om forskning og patienter, om død og ikke mindst om liv. I en række programmer i uge 43 vil TV 2 vise både kendte og nye programmer, der sætter fokus på kræft via personskildringer, oplysning og underholdning. Det er programmer, der vil gøre os klogere, få os til at grine og græde, og forhåbentlig også give os håb for fremtiden. Vi slutter ugen af med et stort indsamlingsshow lørdag den 26. oktober kl. 19.45 på TV 2.

Vi har støttet Knæk Cancer i:

2021
2020
2019
2018

Deutscher Junioren Cup i Bremen

Som led i vores lange samarbejde med Boldklubben Marienlyst og udvikling af børn og unge i Skibhuskvarteret, sponsorerede Safe-Con BM U9 og U10 bus og trøjer til Deutscher Junioren Cup i Bremen 31. maj – 2. juni, 2019. Vi var selv med på turen, og så hvordan børnene flettede sammen på tværs af hold og alder. En af de største oplevelser var det sammenhold, som opstår når man ankommer til et fremmed land med ens fodboldtøj og naturligvis samme sprog 🙂 Det var fantastisk, at se spillerne trøste hinanden og juble sammen i medgang og modgang. 
Oveni alt dette sluttede BM U10 på en 3. og 5. plads og U9 sluttede på en delt 3. plads. 
En fantastisk tur som støtter sammenholdet mellem børnene og voksne. Kæmpe tak til alle forældre og frivillige fra Boldklubben Marienlyst samt tak for kampen til alle de fantastiske deltagene spillere, der gør os stolte af, at kunne kalde os sponsorer år efter år.

 

BK Marienlyst – Brøndby IF

Den 22. November, 2018 mødte Boldklubben Marienlyst Brøndby IF på Nature Energy Park i Sydbank-pokalens 1/8-dels-finale. Som et led i et langvarigt samarbejde med Boldklubben Marienlyst med særlig fokus på især ungdomsidræt, støttede Safe-Con også denne begivenhed med sponsorater der omfattede bl.a. bannere, bander og trøjer. På trods af et nederlag, var stemningen i top og fynboerne tog imod Brøndby med en sand fodboldfest. Arrangementets VIP-deltagere oplevede bl.a. foredrag en af ambivalent Troels Bech og Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel.

Fodboldskole i uge 27

Det er med stor glæde at vi har mulighed for at støtte fodboldskolen i Marienlyst, som finder sted i uge 27.  Det er en fantastisk uge med grin, fodbold og intensiv træning. Der har været besøg af Julius Eskesen og Pannahouse Copenhagen som helt sikkert ikke bliver glemt foreløbig 🙂 
Sammenholdet og respekten for hinanden har endnu engang haft gode vilkår og banerne har været fyldt med glade børn. Fantastisk syn.

Marienlyst Boldklub

Vi har valgt at sponsorerer Boldkluppen Marienlyst igen i år med ca. 40 tkr.

Pengene skal gå til ungdomsafdelingen og dermed gøre en forskel for rigtig mange børn.

Det glæder os derfor at børnene på U8 allerede har fået ny spillerdragt og kamptrøje. Det styrker sammenholdet at børnene ser ens ud og samtidig skaber det, de samme betingelser for alle.

Det er en fornøjelse at se hvordan der bliver skabt et sundt og godt miljø for de små Messier J. Dette er årsagen til vores sponsorat, som først og fremmest skal understøtte sammenhold og rum til alle. Dette er tilfældet i Marienlyst Boldklup og vi er stolte af at bidrage.

Marienlyst Boldklub

Safe-Con støtter Marienlyst Boldklub og andre projekter, som involverer børn og en sund fritid.

Mobning er skadelig og giver en følelse af ensomhed, som ingen børn burde opleve. Derfor SKAL vi dette til livs i fællesskab – og vi bidrager gerne med både tid og økonomi.

Vi har støttet Marienlyst Boldklub både i 2016 og 2017.

Skovgården – en del af Marienlyst Boldklub

Safe-Con støtter Skovgården og andre projekter, som involverer børn og en sund fritid. Med vores personlige engagement i at bekæmpe mobning og mistrivsel blandt børn og unge er Skovgården oplagt for Safe-Con at være sponsor for.

Skovgården er et tilbud for alle børn i Marienlyst, som har lyst til at komme på fodboldlejr i en weekend. Der er fokus på fodbold og fællesskab, og børnene lærer hinanden at kende på en helt ny måde på tværs af årgange. Dette giver en utrolig fællesskabsfølelse tilbage i klubben, hvor de store børn passer på de små, fordi alle har sovet, grint og grædt sammen. Det arbejde vil vi gerne støtte.

Vi har støttet Skovgården både i 2016 og 2017.

Safe-Con

er en rådgivningsvirksomhed med speciale i projektledelse, bygherrerådgivning og ingeniørarbejde. Vi er den 100 % uafhængige og uvildige rådgiver, der har indsigt, viden og overblik i alle byggeriets faser lige fra udvikling til aflevering af det færdige projekt.

Safe-Con styrer projektet til en fast pris og skærer dækningsbidraget væk.

Magnoliavej 2-4 - 5250 Odense SV - Danmark - CVR-nr. 37388629